Lovgivningen om maksimale ventetider for behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. på sygehus gør, at den enkelte region er ansvarlig for at tilbyde patienter med bopæl i regionen et behandlingstilbud indenfor nogle fastsatte maksimale ventetid enten i regionen selv, en anden region, på et privat sygehus eller et sygehus i udlandet. Hvis dette ikke er muligt, er regionen forpligtet til at henvende sig til Sundhedsstyrelsen, der så skal forsøge at finde et tilbud til patienten i ind- eller udland inden for de fastsatte maksimale ventetider.
De maksimale ventetider er ikke en garanti for behandling inden for de maksimale ventetider, men beskriver en pligt for regionen og i sidste ende Sundhedsstyrelsen til at sikre, at alle behandlingstilbud nationalt og internationalt er afsøgt, så patienten, så vidt muligt, kan modtage behandling inden for fristen.