Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden
stabel af bøger om bevægeapparatet: skelet, muskler og nerver

Forskerservice

Der kan nu igen indsendes ansøgninger til Forskerservice. Link til ansøgningsskemaet er i emneboksen til højre 

OBS: Vær opmærksom på følgende, når du ansøger:

  • Det nye ansøgningsskema har et felt, hvor tidligere 'FSE-id' angives. FSE-id svarer til tidligere journalnummer (fx 7-505-29-????/? eller 6-8011-????/?). I en indkøringsperiode, vil det ikke være muligt at bruge dette felt. Hvis din ansøgning er til samme projekt som en tidligere ansøgning, angiv da det tidligere journalnummer i feltet 'abstract'.
  • Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sende en kvittering for hver ansøgning. Du vil på et senere tidspunkt modtage en kvittering pr. e-mail.
  • I det nye ansøgningsskema er der forklarende tekster til udvalgte felter. Disse tekster kommer frem når man 'klikker' i feltet.
  • Da der i starten vil være en ophobning af ansøgninger, vil der i en indkøringsperiode være længere sagsbehandlingstid.

 

Forskerservice er indgangen til dig som forsker, hvis du ønsker at benytte registerdata fra Sundhedsstyrelsen.

Hvordan søger jeg om data fra Sundhedsstyrelsens Forskerservice?

Du skal altid søge via det elektroniske ansøgningsskema, her på Forskerservice’ hjemmeside. Se link i boksen i feltet til højre.

Til det elektroniske ansøgningsskema skal du vedhæfte følgende:

  • Tilladelse fra Datatilsynet
  • Projektbeskrivelse - se vejledning i feltet til højre
  • Udtræksbeskrivelse - se vejledning i feltet til højre

Hvis der i projektets undersøgelsesmateriale indgår direkte kontakt med personer (fx ved blodtryksmåling, blodprøver etc) eller menneskeligt væv, skal du desuden vedhæfte:

  • Godkendelse fra Videnskabsetisk Komite.

 

Hvis data skal bruges til spørgeskemaundersøgelser, skal du desuden vedhæfte:

  • Spørgeskemaet
  • Følgebrevet til spørgeskemaet

 

Ofte stillede spørgsmål
Nogle få spørgsmål dukker ofte op. Her er et lille udpluk, som muligvis kan hjælpe dig:

  1. Hvad skal en udtræksbeskrivelse indeholde?
    Når du søger om et udtræk skal du sende os en særskilt udtræksbeskrivelse. For at sikre, at vi leverer dig det korrekte udtræk, skal udtræksbeskrivelsen være præcis og afgrænset.
    Se de krav vi stiller til en udtræksbeskrivelse via linket i boksen til højre.

  2. Hvor hurtigt kan jeg få data?
    Leveringstid, fra en fuldstændig ansøgning med alle nødvendige dokumenter til et færdigt udtræk, er p.t. 11-13 uger.

  3. Hvad koster data fra Sundhedsstyrelsen?
    Forskeren betaler alene for det antal timer, der går til udtræk af det ønskede datasæt til forskningsbrug.
    Timesatsen er pr. programmeringstime er kr. 1.292,- ekskl. moms.

    Særlige priser ved udlevering af dødsattester
    Ved legalisering af dødsattester beregnes en stykpris på 140,00 kr. ekskl. moms.
    Der beregnes for levering af dødsattestkopier op til 10 stk. en stykpris på 290,00 kr. ekskl. moms. For flere end 10 stk. beregnes timepris.
    Ved levering af dødsattestkopier udstedt før 1997 beregnes der op til 10 stk. en stykpris på 583,00 kr. ekskl. moms. For flere end 10 stk. beregnes timepris. 
    Levering af dødsattester til forskning leveres kun undtagelsesvist. Se nedenfor. 

  4. Hvilke registre har Sundhedsstyrelsen og hvad indeholder de?
    Du kan se en komplet liste ved at klikke på linket i feltet til højre.
    Ved at klikke på et registers navn kommer du til en hjemmeside for registeret, hvor du kan downloade en variabelbeskrivelse ved at trykke på linket "Dokumentation af ...".

  5. Kan jeg få aggregerede data fra Sundhedsstyrelsen?
    Ja, men kun simpel, deskriptiv statistik. Eller sagt på en anden måde: Vi leverer grundlag for forskning, men går ikke ind i selve forskningen.

  6. Kan jeg i forbindelse med forskning få dødsattester fra Sundhedsstyrelsen? 
    Kun undtagelsesvist. Sundhedsstyrelsens Forskerservice har tidligere udleveret dødsattester i stedet for data fra Dødsårssagsregisteret, da Dødsårsagsregisteret dengang ikke var fuldt opdateret. Denne procedure er nu ændret, og Forskerservice leverer nu generelt ikke dødsattester i forbindelse med traditionelle forskningsprojekter (registerforsning og statistikker generelt). Dette skyldes, at Dødsårssagsregisteret nu er fuldt opdateret.

    Den fremtidige opdateringskadence for registeret vil være sådan, at det i januar 2012 opdateres til og med 2010, i januar 2013 opdateres til og med 2011 osv.

    Der leveres forsat dødsattester fra og med 1995 i forbindelse med samtykkeerklæring og til brug for genetisk rådgivning.

  7. Kan jeg få psykiatri-data fra Sundhedsstyrelsen?
    Det er muligt at ansøge om psykiatridata gennem Sundhedsstyrelsen, men selve udtrækket (og tilbuddet) foretages af Institut for Psykiatrisk Grundforskning ved Psykiatrisk Hospital i Århus.
    Styrelsen videresender ansøgningen på dine vegne og sørger for at give tilladelse til udtrækket.
    Variablene svarer til de variable, der er beskrevet for Landspatientregisteret. 

  8. Kan jeg få data sammenkoblet med oplysninger fra Danmarks Statistik? 
    Ja, Danmarks Statistik har en forskerserviceenhed, som står for levering af data. Der skal søges om data fra både Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen, og sammenkobling af data fra Sundhedsstyrelsen sker direkte hos Danmarks Statistik. Derfor skal kontaktperson og sagsnummer hos Danmarks Statistik oplyses, så Sundhedsstyrelsen kan sende data direkte dertil.