Anbefalinger til dig, der er gravid
Hvis du tænker på at blive gravid eller allerede er gravid, er der gode råd at hente i Sundhedsstyrelsen pjece ”Sunde vaner før, under og efter graviditeten”. Pjecen giver gode råd om kost, kosttilskud, køkkenhygiejne, vægtøgning, fysisk aktivitet, alkohol, tobak, medicin og miljø/kemiske stoffer før og under graviditeten.
Sundhedsstyrelsens hjemmeside ”Den bedste start” giver gode råd om folsyre, alkohol, rygning, motion og sund kost og opfordrer til at sige nej tak til alkohol og til, at man tager folsyretilskud allerede, fra man overvejer at blive gravid og tre måneder ind i graviditeten.
Sundhedsstyrelsen har også udgivet bogen ”Barn i vente” til par, som planlægger at få barn eller som allerede er gravide. Bogen gennemgår graviditeten fra undfangelse til de første uger efter fødslen og beskriver også sundhedsvæsnets ydelser i denne periode.
Du kan læse om undersøgelser af det ufødte barn (bl.a. ultralydsskanninger og doubletest) i pjecen ”Risikovurdering og fosterdiagnostik”.
Til gravide, der ikke læser dansk har Sundhedsstyrelsen udgivet pjecen ”"Sunde vaner, før, under og efter graviditet" på en række sprog.