Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden
Kirurg med briller og maske

Tilsyn med private behandlingsteder

Den 1. oktober 2011 skal alle private sygehuse, klinikker og praksis, hvor der fortages lægelig patientbehandling, registreres hos Sundhedsstyrelsen. Forpligtelsen følger af Sundhedslovens § 215a og bekendtgørelse nr. 977 af 30. september 2011 om registrering af og tilsyn med visse sygehuse, klinikker og praksis.

Der er ved lægelig patientbehandling tale om alle former for lægelig virksomhed. Det omfatter også virksomhed som er forbeholdt læger, men hvor en læge benytter medhjælp til at udføre virksomheden.

Registrering

Hvem skal registreres?

Alle private sygehuse
Alle speciallægeklinikker, jf. dog nedenfor
Alle behandlingssteder hvor der foretages lægefaglig virksomhed, herunder

  • misbrugsbehandlingssteder
  • klinikker, hvor andre personer arbejder som medhjælp for læger, fx klinikker hvor der foretages tarmskylning, sundhedstjek med blodprøveundersøgelser, vaccinationsklinikker

 Hvem skal ikke registreres?

  • Alment praktiserende lægers klinikker
  • Speciallægeklinikker/praksis, hvor speciallægen udøver behandling som bibeskæftigelse på et offentligt sygehus, hvor lægen også er ansat (3-timers praksis)
  • Behandlingssteder, hvor der kun udføres kosmetisk behandling
  • Klinikker, hvor der kun foretages laboratorievirksomhed
  • Lejlighedsvis lægevirksomhed der ikke ydes på et bestemt behandlingssted fx læge ved et Ishockey-stævne

Behandlingsstedet skal indgive registreringen via web-formularen til højre på denne side. Under webformularen er der - som hjælp - et link til en vejledning i at udfylde formularen.

 

For ny faktura ved ændringer i registrering

  1. Skyldes ændring i behandlingsstedets registrering, at der var fejl i første registrering, som har betydning for registreringsgebyrets størrelse, skal behandlingsstedet selv kontakte Sundhedsstyrelsen, hvis der ønskes en ny faktura.
  2. Skyldes ændring i behandlingsstedets registrering, at der er sket ændringer i de faktiske forhold på behandlingsstedet efter registreringstidspunktet, skal behandlingsstedet ikke kontakte Sundhedsstyrelsen for ny faktura. Gebyret for 2013, som bliver opkrævet i december 2012, vil være tilpasset de ændrede registreringsoplysninger.