7. Opmærksomhedspunkter og forebyggelsesperspektiver

Samlet set giver rapporten et billede af de sundhedsmæssige belastninger af danskernes alkoholforbrug - borgernes helbredsmæssige belastninger, kommunernes økonomiske og behandlingsmæssige udfordringer, og omfanget af børn, som lever med forældre, der har alkoholproblemer.

Analyserne giver den enkelte kommune mulighed for at se på egne tal - og relatere disse til andre kommuner. Analyseresultaterne giver samtidig kommunen en anledning til og mulighed for at drøfte prioritering og kvalitet i deres fremtidige indsats på alkoholområdet.

Har den enkelte kommune kendskab til de børn, der belastes af forældres alkoholforbrug?

Pårørende til borgere med alkoholproblemer er ofte mindst lige så belastede som den, der drikker, og børn er en særligt sårbar gruppe. Analysen viser, at knap 5.000 børn under 18 år har forældre, der i 2008 har haft kontakt med hospital på grund af følger af for stort alkoholforbrug. Selvom denne analyse ikke giver et samlet billede på, hvor mange børn, der lever i en familie med alkoholproblemer, så giver denne analyse den enkelte kommune et overblik over hvor mange børn, der kan være belastede af  forældre, der har et så stort alkoholforbrug, at det har medført hospitalskontakt. Dermed er der mulighed for at vurdere, om der er et tilstrækkeligt kendskab til børnene, om der gøres tilstrækkeligt for at finde børnene, og om børnene får den nødvendige opmærksomhed og støtte.

Det giver kommunen muligheden for at give handlevejledninger og -praksis vedrørende opsporing og hjælp til børn i familier med alkoholproblemer et eftersyn. Har personalet i eksempelvis daginstitutioner, skoler, klubber, arbejdsmarkedsafsnit klare handleanvisninger for opmærksomhed og indsats? Er der behov for at justere på de eksisterende handleanvisninger eller er de tilfredsstillende? Efterleves handleanvisningerne og føler personalet sig tilstrækkeligt uddannet?

Et generelt samarbejde mellem hospital og kommune kan understøtte, at disse børn opspores og kan få den fornødne hjælp.

Med den eksisterende registrering i alkoholbehandlingscentrene om hjemmeboende børn får kommunerne tillige mulighed for at vurdere børnenes behov for støtte og inddrage dem i familiebehandling.

Analyserne kan også give overvejelser om udvikling og planlægning af familietilbud ved alkoholbehandlingsinstitutionerne. Det kan være relevant for både de behandlingsinstitutioner, der ikke har et familietilbud, men også i relation til kapaciteten for alle de behandlingsinstitutioner, der allerede har et sådant tilbud.

For knap hver femte klient i alkoholbehandling er det uoplyst, om der er hjemmeboende børn. Dette vanskeliggør kommunernes mulighed for at vurdere de pågældende børns behov og inddrage børnene i behandlingen. Derfor opfordres til lokale drøftelser vedrørende registreringspraksis ved indberetning til NAB.

Er der tilstrækkeligt fokus på unges høje alkoholforbrug ved samme lejlighed?

Alkoholindtagelse giver ikke alene risiko for helbredsskader på lang sigt, men stor indtagelse ved samme lejlighed kan udgøre en risiko. Analyserne viser, at mere end 1.500 unge i alderen 15-19 år i 2008 har været så svært akut påvirkede af alkohol, at der har været kontakt til hospital, og at 25 unge under 30 år i perioden 2002-2008 er døde som følge af alkoholindtag.

Analysen med de kommunale tal giver kommunen mulighed for at vurdere de lokale forhold og få drøftet de lokale initiativer på området. Er der den tilstrækkelige opmærksomhed, uddannelse og dialog med unge og med forældre om alkohol og om de unges beruselseskultur? Har kommunen en god alkoholpolitik for kommunens institutioner og for festarrangementer uden alkohol for de unge? Er der et godt og bredt samarbejde mellem de mange aktører, der arrangerer fester for unge? Udnyttes samarbejdet tilstrækkeligt i bestræbelserne for at sikre ansvarlighed ved udskænkning for på den måde at understøtte et trygt natteliv for de unge?

De lokale tal kan bruges til at kaste lys over området, og eventuelle fremtidige analyser kan anvendes i opfølgning på initiativer.

Et fåtal af danskere med alkoholproblemer modtager medicinsk eller offentligt finansieret alkoholbehandling

I 2008 modtager 12.300 borgere offentligt finansieret alkoholbehandling på alkoholbehandlingscenter, mens 25.600 er i medicinsk behandling. Holdt op imod estimatet fra 2005, der viser, at 140.000 er afhængige af alkohol og 585.000 har et skadeligt forbrug indikerer det en underbehandling i forhold til problemets omfang. Dette bakkes op af udenlandske undersøgelser, der viser, at kun 5 % med et storforbrug eller skadeligt forbrug er identificerede og tilbudt kort intervention i almen praksis, og mindre end 5 % med alkoholafhængighed har været henvist til specialistbehandling.

Forebyggelses - og behandlingsmulighederne er imidlertid gode. Dette behandlingspotentiale er et vigtigt fokusområde for kommunerne, som med fordel kunne udnyttes, da det i høj grad er kommunerne, der oplever de direkte og afledte økonomiske konsekvenser af alkoholoverforbrug og -afhængighed. Den enkelte kommune kan bruge de lokale tal i drøftelser om praksis for opgaverne med at opspore, henvise og tilbyde rådgivning/behandling til borgere med alkoholproblemer. Udnyttes mulighederne tilstrækkeligt i den borgerkontakt, som mange af kommunens ansatte i forvejen har med borgerne - eksempelvis sagsbehandlerne? Har kommunen en politik/handlevejledning for de ansatte på dette område? Er der samarbejde med områdets praktiserende læger om opgaven med at identificere og tilbyde hjælp til borgere med alkoholproblemer? Er adgangen til alkoholrådgivning/-behandling i kommunen let og er samarbejdspartnere og borgere tilstrækkeligt informerede om tilbuddene?

Kan styrket kommunal indsats på behandlingsområdet forventes at nedsætte udgifterne til medfinansiering af hospitalsvæsen?

Opgørelsen giver kommunen et samlet overblik over de kommunale udgifter til medfinansiering i hospitalsvæsen samt de nationale udgifter til alkoholbehandling. På Danmarks Statistiks hjemmeside er det desuden muligt at trække data vedr. de kommunale udgifter til alkoholbehandling. På sigt giver det kommunerne mulighed for at følge området og relatere udgifterne til forskellige initiativer som fx en styrket tidlig indsats og et styrket samarbejde med de praktiserende læger. I dette opfølgningsarbejde bør kommunen også inddrage de kommunale udgifter til sociale ydelser, som kommunen giver til borgere med alkoholproblemer. Det kan være udgifter til forskellige former for forsørgelse, anbringelse af og anden støtte til børn.

Nedsættelse af et for stort alkoholforbrug giver helbredsmæssige gevinster og nedsætter desuden risikoen for ulykker. Det må derfor forventes, at en styrkelse af indsatsen for at hjælpe borgere med alkoholproblemer vil nedbringe udgifterne til hospitalsvæsen.

Opsummering af nøgletal på regionsniveau

Til brug for sammenligning bringes nedenfor en tabel med udvalgte nøgletal på regionsniveau. Opgørelsen kan dels anvendes af den enkelte kommune til at vurdere de lokale forhold, men kan også anvendes i dialog med Regionen om de fremtidige alkoholpolitiske initiativer, herunder om koordination og sammenhæng i patientforløb.